DETOX- OG JUICEKURE
Jeg er ikke umiddelbart fan af detox- og juicekure. ?
Eller rettere; måden hvorpå alverdens lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker og lign. lover guld og grønne skove hvis du kaster ? efter deres magiske:
? detox-kosttilsskud
? detox-kure
? detox-forløb
De sælger dem med påstande om at detox- og juicekure..:
1️⃣ kan udrense kroppen for giftstoffer
2️⃣ er årsagen til vægttab
Begge påstande er BULLSHIT og der findes INGEN videnskabelige beviser for at det virker. [1]
Lad os dykke ned i hvad videnskaben siger om de 2 påstande:
1️⃣ KAN DETOX- OG JUICEKURE UDRENSE KROPPEN FOR GIFTSTOFFER?
Nej.
Din krop er selvrensende og fra naturens side af udstyret med en ret så effektiv “detoxer”: leveren. Leverens primære funktion er (heldigvis! ?) netop at udskille giftstoffer fra kroppen via urin, afføring eller udåndingsluft. [2]
Kroppen udrenser altså sig selv på ganske fornuftigt vis, så det hjælper IKKE at drikke 18 liter “udrensende” detox-væske bestående af goji bær, mælkebøtteblade og tranebær. ???
Virker din lever ikke? Så kontakt venligst hospitalet og IKKE din lokale detox-pusher. ?♂️
2️⃣ ER DETOX- OG JUICEKURE ÅRSAGEN TIL VÆGTTAB?
Nej.
For at tabe dig SKAL du (over tid) være i kalorieunderskud. [3]
Og når detox- og juicekure stort set kun består af grøntsager og frugter, som er meget fattige på kalorier, ja så ender du med al sandsynlighed netop i kalorieunderskud.
På den måder oplever mange et hurtigt og drastisk vægttab og dermed er detox- og juicekure jo en succes, ik’?
Problemet er “bare”, at LANGT størstedelen af dette vægttab består af væske, der vender tilbage når normale spisevaner genoptages. [4] ??♂️
Og så er du (i bedste fald) tilbage ved udgangspunktet.
Her på falderebet vil jeg dog alligevel godt afsløre hvad detox- og juicekure med 100% garanti kan udrense: din bankkonto. ??
Kilder:
[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25522674
[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1749210
[3] https://ilsi.org/publication/energy-balance-and-its-components-implications-for-body-weight-regulation/
[4] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1615908