GRAVIDTRÆNING
Til dig, der gerne vil være tryg ved træning under din graviditet
Næste hold | opstart uge 40

Hvad får du med?
- 8-ugers træningsforløb med ét ugentligt træningspas
- Træningspas, der varer 55 min.
- Et træningsfællesskab med 4-8 gravide kvinder
- Kropsanalyse ved start og slut i forløbet, hvis du ønsker
- Bedre teknik i træningsøvelser
- (Styrke)træning af hele kroppen – hver gang
- Ubegrænset vejledning pr. mail under hele forløbet
- 50% rabat på dit første 8-ugers efterfødselshold, såfremt du tilmelder inden dit gravid-forløb slutter
Hvornår er jeg klar?
Så snart du er erklæret gravid! Der er ikke noget tidspunkt, der er mere rigtigt at starte på end andet. At være fysisk aktiv er noget af det bedste, du kan gøre for dig selv – og baby! Vi tilpasser træningen, så du bliver udfordret på dit niveau.
SPØRGSMÅL OG SVAR
Der er som udgangspunkt opstart i specifikke uger, men du er altid velkommen til at skrive en mail her og høre om der er ledige pladser på et igangværende hold. Hvis der er dét, så kan du sagtens hoppe med på holdet.
Du kan i sådan en situation gemme dine træningspas til et kommende efterfødselsforløb. Ved tilmelding hertil skal du selv sørge for at gøre os opmærksomme på dette.

Mød dine trænere
Vi arbejder alle ud fra samme grundfilosofi om sundhed, træning og kost.
Dette danner fundamentet for den tilgang, vi mener, er den mest værdifulde og meningsgivende i forhold til at hjælpe andre mennesker:
nemlig at se din sundhed i et længere perspektiv end de gængse kortvarige quick-fixes!
Din sundhed afgøres ikke af kortvarige perioder med ekstrem adfærd, men derimod af dine vaner og rutiner i hverdagen.

Kim Lindharth
Ejer af Kim Lindharth – Personlig træning // Kandidat i Idræt & sundhed
Kim har arbejdet som personlig træner siden 2013 og har således mange timers erfaring bag sig. Hans spidskompetence som personlig træner er arbejdet med at gøre vaner til en naturlig del af hverdagen.
Ditte Nielsen
Ditte blev uddannet personlig træner i 2018 og afsluttede sin bachelor i Klinisk Biomekanik ved Syddansk Universitet i efteråret 2022, hvor hun pt. læser sin kandidatgrad. Ditte specialiserer sig i styrketræning og funktionel træning. Hendes tilgang til sundhed er holistisk og hun lægger derfor stor vægt på både det psykiske, såvel som det fysiske velbefindende.

Sådan kommer du igang
Tilmelding // betingelser mm.
Du tilmelder dig og betaler for 8 uger ad gangen. Hvis du ikke kan deltage til ét eller flere træningspas i løbet af de 8 uger, så refunderes pengene ikke. Det er dog muligt at gemme dine træningspas til et kommende efterfødselsforløb. I sådan et tilfælde skal du selv sørge for at gøre os opmærksomme på dette.