Alle har mål her i livet. Noget vi gerne vil opnå.

Og det første de fleste tænker, når disse mål skal opnås er noget ala:

“Jeg bliver nødt til at være motiveret for at lykkes”.

Dette studie [1] peger på noget andet og yderst simpelt som afgørende for om du lykkes (med at komme afsted til træning): planlægning. ?

Forskerne bag studiet inddelte 248 personer i 3 grupper:

1️⃣ Kontrolgruppe (KG)

2️⃣ Motivationsgruppe (MG)

3️⃣ Motivations- og planlægningsgruppe (M+PG)

KG skulle notere hvor ofte de trænede.

MG fik udleveret materiale med alverdens positive sundhedsaspekter af motion for på den måde at øge deres motivation.

M+PG fik samme “skud” motivation som MG, men de fik også til opgave at udarbejde en specifik plan for HVORNÅR og HVOR de ville dyrke motion den kommende uge.

Helt konkret skulle de færdiggøre denne sætning (implementeringsstrategien):

“I løbet af den kommende uge vil jeg dyrke mindst 20 minutters motion om _____ [dag] kl. _____ [tidspunkt] ved _____ [sted]”.

Og som nedenstående graf tydeligt illustrerer, så er motivation (for de sundhedsmæssige aspekter af motion) i sig selv virkningsløst ift. at få folk til at dyrke motion. Det er simpel planlægning til gengæld IKKE. ?

Når din plan er nedskrevet i din kalender, så ER beslutningen jo taget for dig. Der er ingen vej uden om – du skal afsted, for det står jo i din kalender, ik’? ?

Pointen: hvis du vil afsted kontinuerligt, så lader det altså kraftigt til at du skal planlægge HVORNÅR og HVOR du vil dyrke motion. ?

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/14596707/

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *