Den (måske) største udfordring
.. som personlig træner er at håndtere folks manglende tålmodighed. Jeg oplever ofte, at mange af mine atleter (ja, jeg vil gerne væk fra “klienter”) hurtigt bliver frustreret over det – i deres øjne – for langsomme tempo i deres udvikling.
De følger vores fælles plan fint og udviklingen går i den rigtige retning. Det ved de godt, men mange er stadig utålmodige. “Bare lidt hurtigere, Kim. Bare lidt.”
Hvad kan du så forvente?
“Jamen, Kim. Hvor hurtige resultater kan jeg så forvente?”
Det er et rigtigt godt spørgsmål, men der er desværre ikke ét universelt svar. Det afhænger af mange individuelle faktorer, men et overordnet svar lyder sådan her:
“Det skal gå i det tempo som er realistisk for dig at blive ved med at holde uge efter uge og måned efter måned”
Og ja, det er nærmest et politiker-svar. Men ikke desto mindre sådan jeg arbejder med mine atleter. Det er vel essensen af personlig træning?
Imens du grubler over den, så kan du overveje disse to scenarier:
- Du kører 20 km/t resten af livet
- Du kører 120 km/t i 3 måneder (og stopper herefter, fordi motoren er brændt sammen)
Hvad vil give dig de bedste resultater på den lange bane? ?
Yes, præcis.
PS. Du bør i hvert fald ikke forvente nedenstående udvikling.
