"Hvaaaaa' snakker du nu om, Kim? Du må da være fuldstændig tabt bag en vogn?"

Måske, måske ikke. Det må være op til dig at vurdere. Jeg håber bare, at du vil læse med et åbent og nysgerrigt sind. For jeg forstår ganske udmærket, hvis denne tankegang ved første øjekast slet ingen mening giver. Det er egentlig heller ikke mit højeste ønske, at det gør. Mit højeste ønske er derimod, at du begynder at reflektere over din egen måde at anskue fødevarer på. Måske vil det med tiden gøre dit forhold til mad mere afslappet og måske endda også være med til at rydde den dårlige samvittighed af vejen, så snart du kører en kanelsnegl ned i halsen? Enough said. Here goes:

Bare lige for at skære det ud i pap: Der findes IKKE usunde fødevarer i sig selv. Som i ingen overhovedet. I N G E N!

.. for det handler ALTID om mængden af den givne fødevare.

Lad os tage et eksempel:

Cola. Cola er da usundt, ikke? Tja, tjo.

Lad os sige, at du drikker ét glas cola ugentligt. Er cola så usundt? Nej, vel?

Lad os derimod sige, at du drikker én 2 l. cola dagligt? Er cola så usundt? Ja, højst sandsynligt. Men så er det pludseligt pga. mængden og ikke pga. fødevaren i sig selv.

Så ”problemet” er ikke, hvad du drikker – men hvor meget du drikker. Dermed skifter fokus fra selve fødevaren til de vaner, der er forbundet med fødevaren. Og det skifte er væsentligt. Meget væsentligt. ”Hvorfor det?!”, kan jeg næsten høre dig tænke.

Fordi tankegangen omkring, at bandlyse enkelte fødevarer faktisk gør det sværere at tabe sig. Der sker nemlig oftest følgende:

undefined

1. Fødevarer bliver opdelt i enten forbudte (de ”usunde”) eller tilladte (de ”sunde”)

2. Denne opdeling medfører en uimodståelig frist til de ”usunde” fødevarer (eksempelvis cola) og nu er det kun et spørgsmål om tid, før du ”falder i”

3. Når (og ikke hvis) du falder i, så står den dårlige samvittighed på spring og du bebrejder dig selv for manglende selvdisciplin

4. Den dårlige samvittighed resulterer i overspisning, for nu er du jo alligevel faldet i

5. Overspisning (over tid) fører potentielt til vægtøgning

.. og så starter cirklen forfra. Jep, det er ”den onde cirkel”. Den virkelig onde at komme ind i og virkelig svære at bryde, hvis den først har et fast greb i dig og din adfærd.Der er kun én ting, der (over tid) øger din vægt og det er et kalorieoverskud.

IKKE bestemte og ”forbudte” fødevarer.

Bum. Slut, prut, finale.