Kaare, 35 år

Jeg har været ude for et par uheld, hvor jeg fik nogle kraftige slag til hovedet, som har medført en masse svimmelhed og en dårlig ryg/nakke. Det var så slemt, at jeg ikke længere kunne tumle med børnene (eller tage strømper på). En nytårsaften fik jeg nok af min ynkelige krop, og jeg startede ud med at træne i fitnesscentret, hvor jeg fik en kort introduktion. Det hjalp gevaldigt og jeg vidste jeg var på rette spor.
Men med næsten to års træning, og uden en ordentlig indsigt i teknikkerne bag, fik jeg desværre et kraftigt tilbagefald. Jeg var næsten intet værd i de følgende tre til fire måneder og det var som om, at den hjælp jeg fik, ikke var nok. Så jeg valgte at gå i gang med træningen igen.
Men belært af dyrt købte erfaringer, så kontaktede jeg Kim og bad ham have fokus på om min teknik var på plads. Han tog udgangspunkt i mine ønsker og behov, og vi fik klarlagt hver vores roller og hvem der havde hvilket ansvar.
Og det viste sig, at han havde en god indsigt i min situation - For det hjalp! Der var mange små detaljer, som jeg ikke havde tænkt over og Kim viste mig, at jeg (med tiden) sagtens kunne presse kroppen uden at nak og ryg ville stritte imod, og vi gav den gas én gang ugentligt i knap et halvt år (foruden mine to ugentlige besøg i centret).
Nu træner jeg fortsat to gange om ugen og jeg kan tumle med børnene, og min svimmelhed er nærmest væk.
Jeg kan kun sige, at det er utroligt hvor stor en forskel det gør, at have en fagmand til at følge med i ens træning og holde et vågent øje med ens teknik – og jeg kan klart anbefale Kim til den opgave.